Almindelige salgs- og leveringsbetingelser.

Gælder for Deres transport udført af WellerOlesen ApS eller en af vores indlejede undertransportører.

1. Oplysninger og dokumenter:
Transportkøber skal forsyne WellerOlesen ApS med alle relevante oplysninger til brug for
transportens udførelse, herunder oplysning om godsets art, mængde, bruttovægt, dimensioner,
læsse- og lossested og tid samt øvrige oplysninger til brug for kørselsplanlægningen.
Transporttegning af godset med angivelse af understøtning og tyngdepunkt skal leveres til
WellerOlesen ApS hvis dette ønskes. Transportkøber skal desuden forsyne transportøren med alle
nødvendige dokumenter relaterende sig til godset, herunder eventuelle tolddokumenter,
veterinærdokumenter og faredokumenter. Evt. tilbud er afgivet under forudsætning af at dimensioner
og vægt samt destinationer overholdes. Ved ændringer af disse forhold forbeholder vi os ret til at
udskyde transporten såfremt at der skal andet køretøj til eller ny transporttilladelse til at udføre
opgaven. Ekstraomkostninger hertil faktureres særskilt. Tilbuddet er gyldigt i 6 måneder, med mindre
andet er angivet. WellerOlesen ApS forbeholder sig ret til at kræve forudbetaling hvis der ikke kan
opnås en fornuftig kreditvurdering af transportkøber.

2. Transportens udførelse:
WellerOlesen ApS er forpligtiget til at lade materiellet samt transporten betjene af personel, som er
tilstrækkelig uddannet til at udføre de aftalte opgaver. Chaufførerne skal have det fornødne kendskab
til arbejdstidsregler, sikring af gods, dokumentrutiner ved grænsepassage, geografi og trafikforhold.
Hele transportruten skal være fri for diverse gener f.eks. skilte, hegn, ledninger m.m. og underlaget
bæredygtigt, så den samlede transport kan gennemføres uhindret. Såfremt der skal fjernes skilte,
lygter, helleanlæg m.m. eller udlægges jernplader, er omkostningerne hertil udenfor tilbuddet,
medmindre andet er aftalt. Politi ledsagelse og lignende er excl. Alle ekstra omkostninger vil blive
beregnet efter bilag + 10 %. Tilbuddet er udregnet efter korteste mulige rute, skulle der opstå
hindringer som vejarbejde og lignende på ruten der nødvendiggør væsentlige ændringer, ser vi os
nødsaget til at sende et revideret tilbud. Hvis det ikke fremgår af tilbuddet, er
overdækning/inddækning af godset excl, men overdækning med presenning kan tilbydes til Dkk
1200,- pr transport.

3. Læsning/losning:
Transportkøber har ansvaret for, at læsning og losning foregår forsvarligt. WellerOlesen ApS kan
medvirke til læsning og losning med kran. Dette er kun incl. såfremt er aftalt. Læsning og losning med
kran eller andet indlejet løfteudstyr er forsikret for maksimalt 1 mill. DKK per løft.
Der er altid 1 time fri til dette arbejde i hver ende. Overskridelse faktureres særskilt, hvis ikke andet er
aftalt.

4. Prisregulering:
Priser reguleres efter DTL ́s Indekstal for lastbilkørsel. Ved eventuelt yderligere
regulering, informeres transportkøber. Priser justeres én gang om året, pr. første
marts.

5. Fragtbetaling:
Såfremt der er aftalt kilometerpris eller timelønsbetaling-betaler transportkøber
undervejsomkostninger, herunder blandt andet motorvejsafgifter, vejskatter(DK vejskat i indregnet
ved kørsel i DK), færgeudgifter, bro- og tunnelafgifter og fortoldning. Ved afregning efter kørte
kilometer, afregnes på grundlag af det antal kilometer, der er nødvendige og rimelige for transportens
gennemførelse, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt. Betalingsbetingelser er netto 8 dage med
mindre andet er aftalt. Ved for sen betaling tilskrives der renter.

6. Afbestilling/udsættelse.
Såfremt en transportopgave bliver aflyst eller udsat, forbeholder vi os ret til at fakturere vores
omkostninger. Sker aflysningen eller udsættelsen indenfor 12 timer før planlagt afgang, forbeholder vi
os ret til at fakturere op til 80 % af ordrens beløb, hvis ikke andet er aftalt.

7. Ansvarsbegrænsning:
Samtlige transportopgaver såvel internationale som nationale transporter udføres i henhold til
CMRlovens bestemmelser. Herudover finder Nordisk Speditørforbunds Almindelige Bestemmelser
(NSAB 2000) anvendelse i det omfang bestemmelserne i CMR-loven ikke er til hinder herfor.
Bestemmelserne i CMR-loven og NSAB 2000 begrænser vort ansvar for bortkomst, forringelse eller
beskadigelse af godset til SDR 8,33 pr. kg. bruttovægt, og for forsinkelse til fragtbeløbet. Ansvar som
formidler udgør maksimalt SDR 50.000,00 pr. ordre. For lageropgaver gælder i henhold til NSAB 2000
§ 27 c, litra 3, en maksimal erstatningsbegrænsning på SDR 500.000,00 for hele vort lager. Særlig
opmærksomhed henledes på NSAB 2000 § 30, hvori der står, at krav forældes efter 1 år, og at
panteret efter NSAB 2000 § 14, omfatter såvel aktuelle, som tidligere opgaver. Krav på fragt og aftalte
tillægsomkostninger skal honoreres uanset handelsaftalens leveringsbetingelser i.h.t. NSAB 2000 §
10. Alle vore opgaver udføres i henhold til Almindelige kørselsbestemmelser for Vejtransport (AKV 97)

8. Spærretider.
Gældende lovgivning i forskellige lande forbyder undertiden transport med bla. specialtransporter.
Såfremt spærretid eller andre lovbefalede restriktioner indføres, vil levering ikke kunne ske i det
tidsrum.

9. Overdragelse af transportopgaver:
WellerOlesen ApS er berettiget til at anvende undervognmænd til udførelse af transporterne, idet
WellerOlesen ApS dog forpligtiger sig til kun at overdrage transportopgaver til vognmænd, der
opfylder samme krav som transportøren med hensyn til forsikringer, tilladelser, certifikater m.v. 9.
Værneting: For alle transportaftaler er dansk ret gældende, og enhver tvist mellem parterne afgøres
ved WellerOlesen ApS værneting